Direktør til unge iværksættere: "Det kommer aldrig til at gå som planlagt"
Et besøg fra 55 unge iværksættere har fået Nemlig.com's direktør, Stefan Plenge, til tasterne.
Han har særligt to budskaber til fremtidens ungdom, der har i sinde at kaste sig over livet som selvstændig.
Det beskriver Stefan Plenge på LinkedIn.
Han understreger for det første vigtigheden af at have "en krystalklar vision for ens virksomhed" - og samtidig skal man forstå, at "penge ikke bare er penge".
"Det er nemlig helt afgørende, at man som iværksætter har en god kemi med investor, deler værdifællesskab, og at man vil det samme med virksomheden. Det kommer nemlig aldrig til at gå som planlagt, og derfor er det helt afgørende, at man har fået en medspiller og ikke en modspiller med ombord, når løsningerne på ens problemer skal udtænkes", skriver Stefan Plenge i sit opslag.
Nemlig.com-stifteren og -direktøren har selv en "medspiller" på holdet i ejerkredsen af onlinesupermarkedet.
Her har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen løbende holdt gang i forretningen, som siden stiftelsen i 2010 endnu ikke har leveret sorte tal på bundlinjen.
Senest offentliggjorde Nemlig.com det største underskud nogensinde, hvilket fik en detailekspert til at spørge, hvornår tålmodigheden for ejeren slipper op?
Læs mere om det her.
Regnskabsår | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 2509,3 | 2475,2 | 3166,1 |
Bruttofortjeneste | 291,5 | 383,3 | 661,5 |
Resultat af primær drift | -247,1 | -197,6 | -11,8 |
Resultat før skat | -250,7 | -200,7 | -12,6 |
Årets resultat | -195,4 | -155,9 | -8,3 |
Balancestatus | 223,5 | 232,7 | 225,9 |
Egenkapital | 128,9 | 9,2 | 15,1 |
Antal ansatte | 684 | 293 | 283 |
Kilde: CVR |